Den ubetrådte sti

Virksomhedsansvar har mange betydninger for os. Det omfatter vores ansvar over for en succesfuld forretningsmodel både i forhold til at være kommerciel profitabel og have positiv indvirkning på mennesker og miljø.

Time for Change_Image

 
I en verden med begrænsede ressourcer er den lineære økonomi, hvor man 'producerer, bruger og smider væk', ikke bæredygtig. Der er en bedre vej: At gentænke virksomhederne, så produkter fremstilles med henblik på at blive genanvendt igen i et kredsløb, sådan som det foregår i naturen. Vi tror på, at virksomhederne er nødt til at ændre deres modeller til en cirkulær økonomi, hvor varer og materialer genbruges og genbearbejdes.

Inspireret af Cradle to Cradle®-konceptet rettede Dessos topledelse, bl.a. bestående af den nuværende CEO Alexander Collot d'Escury, i 2008 virksomheden ind på den nuværende kurs mod, at alle virksomhedens produkter fra 2020 bliver produceret i overensstemmelse med Cradle to Cradle®-principperne.

Dette koncept, der er inspireret af naturens cyklus, kræver, at virksomhederne bruger materialer og designer produkter på en sådan måde, at de har en positiv indvirkning på miljøet og menneskers sundhed. I bred forstand betyder det, at de skal bruge positivt definerede materialer1) så varerne kan returneres og materialerne genanvendes til nye kvalitetsprodukter gennem to materialestrømme: En teknisk og en biologisk. I den tekniske strøm føres materialerne tilbage til fremstillingsprocessen, hvor de bliver brugt til at producere nye varer; i den biologiske vender de tilbage til jorden som næringsstoffer.

I begge tilfælde fungerer de på samme måde som et naturligt levende system, fx et kirsebærtræ, fordi alle materialerne bruges til ny vækst i en uendelig cyklus.

Men det er ikke nemt. Der er mange komplekse og ufleksible procedurer, der skal følges for at sikre, at et produkt kan opfylde de ®">fem kriterier, som vurderingsfolkene for Cradle to Cradle®-certificeringen har defineret. Kriterierne blev formuleret af medgrundlæggerne af konceptet - den tyske kemiker og tidligere videnskabsmand hos Greenpeace, prof. dr. Michael Braungart og den amerikanske arkitekt William McDonough.

Desso mener, at vores forpligtelse over for Cradle to Cradle®-filosofien og overgangen til cirkulær økonomi vil gøre muligt for os at anvende naturens ressourcer mere effektivt. Vi vil herigennem forbedre vores miljømæssige fodaftryk og udvikle sundere materialer til produkterne til gavn for menneskene og kloden.

1) Positivt defineret = Alle ingredienser skal være vurderet som enten grønne (optimale) eller gule (acceptable) i overensstemmelse med vurderingskriterierne for Cradle to Cradle®. Som beskrevet i programmet for Cradle to Cradle® version 2.1.1, udarbejdet af MBDC i september 2008, opdateret i januar 2011.

 

  • Del denne side
  • twitter
  • linkedin
  • facebook
  • email